Ambassadørens velkomst
På den
danske ambassade i Teheran arbejder mit team og jeg for at varetage danske
interesser i Iran og Mellemøsten og for at vedligeholde og styrke de bilaterale bånd mellem Danmark og Iran.
Disse bånd
går langt tilbage. Historisk interesserede vil huske den store danske
ekspedition 1761 - 1767, som i 1765 bragte ekspeditionens leder, Carsten
Niebuhr, til bl.a. Persepolis nær Shiraz, hvorfra han efterlod sig detaljerede
beretninger og skitser.
I nyere
tid engagerede Danmark sig kommercielt og diplomatisk med Iran fra
mellemkrigsårene. Det danske bidrag til den trans-iranske jernbane er velkendt.
I forlængelse af atomaftalen (JCPOA) var der store forhåbninger til et nyt
boost til den bilaterale handel - som dog i første omgang kun kortvarigt blev
indfriet som følge af de vanskeligheder, som atomaftalen løb ind i.
Ambassadens fokus er i det lys ikke unaturligt på sikkerhedspolitiske
spørgsmål: atomaftalen, som Danmark fortsat støtter, og den regionale
sikkerhedspolitiske situation. Sidstnævnte gælder også i forhold til Den
Persiske Golf, hvor Danmark både bidrager til styrker til og diplomatisk
lederskab af den maritime overvågningsmission EMASOH.
Hertil
kommer naturligvis varetagelsen af konsulære opgaver for danske fastboende og
besøgende i Iran.
Jeg kommer
til Iran fra posten som ambassadør i Malaysia (2017 - 2020). Men før da har
netop Mellemøsten og sikkerhedspolitik været de to ledetråde i mit
karriereforløb:
2013 -
2017: Ambassadør i Israel
2009 - 2013: Kabinetschef (rang af assisterende generalsekretær) for NATOs
generalsekretær, fhv. statsminister Fogh Rasmussen
2007 -2009: Ambassadør i Tyrkiet.
Blandt
tidligere poster kan nævnes Sikkerhedspolitisk Chef i Udenrigsministeriet (2003
- 2005 og 2006 - 2007); leder af NATOs generalsekretærs Reform Task Force (2005
- 2006); Danmarks stedfortrædende faste repræsentant ved NATO (1999 - 2003);
ambassadesekretær i Syrien (1993 - 1996).
Min
ægtefælle Ane Tang Vahr ledsager mig til Teheran. Sammen har vi to voksne
sønner.
Jesper Vahr